Stjórnin neyvan heimild at krevja umseting av føroyskum prædikum

politikkur28-12-2020 - 13:15 - Jóanis Nielsen

Regeringen kan ikke med lov diskriminere udvalgte danske statsborgere

Regeringen kan ikke love, at offentlige sprog i riget undtages i loven om oversættelse af prædikener. Det er politisk utilstedeligt og juridisk uholdbart

Sjúrður Skaale
MF for Færøerne (Javnaðarflokkurin)

Der er mange færøske kirker og menigheder i Danmark. Den ældstes uafbrudte virksomhed går mere end 100 år tilbage.

Sproget, der anvendes, er færøsk. Naturligvis. Det er årsagen til, at kirkerne overhovedet findes.

De har levet et upåagtet liv – indtil regeringen bebudede, at en ny lov vil kræve, at prædikener, der holdes på andre sprog end dansk, skal oversættes.

Formålet er at bekæmpe den radikalisering, der har fundet sted i visse moskéer. Og selv om regeringen anerkender, at den slags ikke sker i de færøske kirker, har jeg ikke kunnet få noget løfte om, at færøsk vil blive undtaget i den bebudede lov.

Begrundelsen er at man ikke ved, hvordan man juridisk kan gøre det. Loven kommer til at dreje sig om sprog, der er ”ikke-danske”, og da færøsk (ligesom grønlandsk og tysk) er ”ikke-dansk”, er det svært juridisk at undtage det, forstås.

Det juridiske problem bliver dog større, hvis man vil sidestille færøsk og arabisk i stedet for at sidestille færøsk og dansk.

Færøsk er et modersmål, der tales af danske statsborgere. Færøsk er et nationalsprog i det danske rige. Og færøsk er i hjemmestyreloven, der er vedtaget af folketinget, anerkendt som et ”hovedsprog” og et sprog, der kan anvendes i offentlige forhold i det danske rige – nærmere betegnet på Færøerne.

Hvis danske statsborgere, der er født, opvokset og bosiddende i det danske rige, skal under offentligt tilsyn fordi de taler sit modersmål i en kirke eller menighed i Danmark, vil der være tale om helt utilstedelig diskrimination af disse borgere.

Juridisk vil det være brud på hjemmestyrelovens § 10, der bestemmer, at der ikke i lovgivning eller forvaltning kan gøres forskel på færinger og andre danske statsborgere.

Det er også brud på grundlovens § 70, der bestemmer, at ingen på grund af sin trosbekendelse eller afstamning kan berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder.

Så er der den europæiske menneskerettighedskonvention, der i art 9 bestemmer, at indgreb i gudstjenester kun kan gøres ved lov, hvis de er proportionale eg egnet til at nå et sagligt formål. Da ingen terrorist nogensinde er klækket i en færøsk kirke, er der ingen proportionalitet her.

Jeg har generelt et meget godt samarbejde med regeringen om alle sager, der vedrører Færøerne. Den er imødekommende i både ord og handling.

I dette tilfælde er det dog endt med en diskussion om, hvad man juridisk kan. Og det forstår jeg ikke. Denne sag burde blive afgjort af, hvad man ønsker at gøre politisk, og ikke hvad der kan lade sig gøre juridisk. Og det burde slet ikke komme på tale at fremsætte en lovforslag, der diskriminerer færøsktalende (og grønlandsk- og tysktalende) danske statsborgere.

Hvor effektiv loven vil være i forhold til de helt nødvendige bestræbelser på at modarbejde islamistisk radikalisering, er meget tvivlsomt. Hvad der derimod helt sikkert vil ske er, at alle udenlandske trossamfund vil føle sig mistænkeliggjort og diskrimineret af den danske stat.

Og hvem skal i øvrigt oversætte prædikerne? Hvem skal definere, hvad der er en prædiken? Hvem skal læse dem? Og hvem skal betale for det?

Der er meget at tage stilling til, hvis regeringens plan skal realiseres. En ting bør man dog kunne melde ud her og nu: Hvad det så ender med, så vil man ikke med lov diskriminere færøsk- grønlandsk- og tysktalende danske statsborgere.

Her er ein grein, sum eg havi í Kristeligt Dagblad í dag.

https://www.kristeligt-dagblad.dk/debatindlaeg/faeroesk-politiker-utilstedeligt-og-uholdbart-regeringen-ikke-kan-love-offentlige-sprog